Er du ikke medlem af en a-kasse? Se her hvorfor du burde være det

I Danmark har vi et relativt velfungerende arbejdsmarked i den forstand, at de fleste mennesker ikke går hver dag og er bange for at miste deres job og deres levebrød. Det skyldes dels, at vi har et meget fleksibelt arbejdsmarked, men at frygten for at miste sit arbejde ikke er noget, der fylder meget i de fleste danskeres hverdag skyldes i meget høj grad også, at der er gode velfærdsordninger, som kan hjælpe en økonomisk, hvis man en dag skulle stå uden job.

Som udgangspunkt er de fleste danskere berettiget til kontanthjælp, når de mister deres job. Det betyder, at man får hjælp af staten, hvis man bliver arbejdsløs, så man ikke ender uden en krone på lommen. Kontanthjælpen er et fast månedligt beløb, som oftest kun lige er stort nok til at kunne betale de allermest basale udgifter. Derfor vælger mange danskere også at melde sig ind i en a-kasse for at sikre sig selv yderligere i tilfældet af, at de i en periode skulle stå uden job.

Hvad er en a-kasse?

En a-kasse er en form for forsikringsordning, hvis formål er at hjælpe folk i situationer, hvor de står uden for arbejdsmarkedet og dermed ikke har en fast månedlig indkomst i kraft af deres job. Som medlem af en a-kasse betaler du et fast månedligt beløb, hvis størrelse dels afhænger af, hvor omfattende din forsikring er, og hvilken a-kasse, du vælger. Har du været medlem af en a-kasse i et tilstrækkeligt tidsrum, inden du mister dit job, er du berettiget til dagpenge frem for blot den kontanthjælp, du ville kunne få fra staten. På den måde behøver du ikke nødvendigvis at ændre din livsstil drastisk blot fordi, du mister dit job.

Vælg den rigtige a-kasse

Der findes en del forskellige a-kasser i Danmark som du også kan se på akasse-billig.dk. Mange af dem er knyttet til en fagforening. Er du medlem af en fagforening, vil det derfor være en oplagt idé først at undersøge, hvilke muligheder du har for at blive medlem af en a-kasse gennem din fagforening. Er du ikke medlem af en fagforening, er der mange gode grunde til at blive det, da dette også vil kunne hjælpe dig både i tilfælde af, at du skulle gå hen og miste dit job, men også med rådgivning i forhold til eksempelvis hvilke rettigheder, du har, mens du stadig er i arbejde.